De regionale erhvervshuse

 

Kommunerne og de regionale erhvervshuse udgør sammen med den digitale erhvervsfremmeplatform Virksomhedsguiden.dk kernen i den decentrale erhvervsindsats i Danmark. Det regionale erhvervshus har altid været en stor hjælp for os i IOspect på de enkelte trin i vores rejse.

Erhvervshusene i Danmark

De regionale erhvervshuse fungerer som tværkommunale kompetencecentre og samler de specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling. Erhvervshusenes ydelser er tilgængelige for alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning og dermed understøtter de erhvervslivet og vækst og udvikling i hele Danmark. Erhvervshusene fungerer endvidere som fysiske knudepunkter i erhvervsfremmesystemet og sikrer adgang til de højt specialiserede statslige ordninger.

Erhvervshusenes formål og opgaver

Erhvervshusene i Danmark tilbyder målrettet vejledning og problemafklaring til iværksættere og virksomheder i tæt samarbejde med bl.a. den lokale erhvervsservice, videninstitutioner og private rådgivere. De er sat i verden for at skabe bæredygtig udvikling og vækst i hele Danmark. Deres konsulenter med specialiseret viden står klar til at hjælpe virksomhederne.

Til deres hovedopgaver hører foruden specialiseret vejledning af alle danske virksomheder og rollen som knudepunkt til den rette rådgiver også adgang til udviklingsprogrammer til hjælp for udvikling af virksomhederne. Samtidig er de stærke regionale centre for udviklingen af erhvervsstrategi, programmer og projekter for virksomheder i regionen.

Vores regionale erhvervshus

Vores regionale erhvervshus er en rigtig god medspiller for os og vi har lige fra den spæde start med IOspect nydt godt af deres rådgivning og støtte på de enkelte trin i vores rejse.

Gennem dem har vi blandt andet fået adgang til hjælp fra Udenrigsministeriet og der igennem danske ambassader da vi begyndte at se ud over Danmarks grænser og vendte blikket mod først Storbritannien og nu også Tyskland. Det er også gennem det regionale erhvervshus, vi er blevet opmærksom på de udviklingsprogrammer, der har været målrettet os og vores situation på de forskellige stadier, vi har været igennem med virksomheden IOspect.

Opbakning fra erhvervshuset

Da vi i forbindelse med vores lancering af appen DomuSpect i Tyskland, gennem erhvervshuset søgte et vækstforløb til det skridt, var der også fuld opbakning fra deres side. Vi er både glade, taknemmelige og stolte af den anbefaling, vi fik med på vejen fra vores regionale erhvervshus:

“IOspect udvikler software til mobile enheder, der hjælper med at optimere arbejdsgange, der før var omstændelige og tidskrævende. IOspect har blandt andet udviklet appen DomuSpect – det digitale flyttesyn, som henvender sig til ejendomsadministratorer og boligudlejere. DomuSpect gør flyttesynet digitalt og dermed let og overskueligt for både udlejer og lejer. De har introduceret appen på det danske marked med god succes og ønsker nu at eksportere systemet til bl.a. Tyskland. Der er et stort potentiale på det tyske marked, som IOspect vil kunne få godt fat i, da de kommer med en prøvet løsning, som kan fungere på flere markeder. IOspect er ligeledes godt organiseret med kompetente ressourcepersoner på nøgleposter i virksomheden. Derfor ser jeg et stort potentiale for international vækst.”

/Anbefaling fra vores “lokale” regionale erhvervshus

Vi har netop fået tildelt vækstforløbet! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

INFO@IOSPECT.DK – TLF: +45 4290 9008
Leopardvej 2, 7700 Thisted –
CVR: 40562362