Forbered flyttesyn på kontoret – DomuSpect Ver. 2.9.1 er klar !

Så er vi klar med en opdatering til DomuSpect – det digitale flyttesyn.

Vi siger igen tak til alle vores søde og loyale brugere som dagligt bruger vores app 🙂 Vi håber at I vil synes om de nye ting vi har til jer i denne update.

Nu er det muligt at tilføje “Fra vedligeholdeseskonto” under punktet for istandsættelse. Der er flere af jer der har ønsket denne mulighed og så har vi selvfølgelig taget den med – tak fordi I melder tilbage med gode råd og forslag.

I sidste update lancerede vi muligheden for at lave flyttesynsrapporten på engelsk – det er en funktion der bruges flittigt, specielt i storbyerne. Vi har opdateret den engelske version af flyttesynsrapporten så den nu er endnu bedre – og så er vi stolte af at DomuSpect er den eneste løsning på markedet der kan lave flyttesyn på engelsk !

Der blev også tid til at fixe en fejl som havde sneget sig ind i forbindelse med login via facebook – vi kan melde at fejlen er rettet og at facebooklogin igen kører som det skal.

Vi har også opdateret muligheden for at oprette sager hjemme på kontoret. Det kan f.eks være at I er flere om at lave flyttesyn, og gerne vil oprette dagens flyttesyn hjemme på kontoret, så I er klar til at gå i gang når I står ude ved lejemålet.

Vi håber I bliver glade for de nye ting i DomuSpect ver. 2.9.1

Hent DomuSpect gratis her: https://itunes.apple.com/dk/app/domuspect/id1088582543

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *