IOspect er blevet HubSpot-partner

Sideløbende med udvikling og salg af vores branchespecifikke apps, har vi i IOspect gennem årene også oparbejdet et omfattende kendskab til og erfaring med meget forskelligt software til brug i alle de mange aspekter af en virksomheds drift. Den viden bruger vi i dag til at hjælpe andre virksomheder. IOspect er nu blevet HubSpot-partner.

Vi kan hjælpe med at optimere din virksomhed

Vi kan hjælpe med at afdække virksomhedens behov og muligheder for at optimere processer, rutiner og arbejdsgange. De rette softwareløsninger dimensioneret til den enkelte virksomhed kan her gøre en betragtelig forskel.

Glade brugere af HubSpot

I takt med, at IOspect har fået flere data, kunder og opgaver at holde styr på har vores eget behov ændret sig. Det betød at vi i 2019 valgte at implementere platformen HubSpot. Vi har været både glade og begejstrede brugere af HubSpot lige siden.

IOspect er blevet HubSpot-partner

Vi får løbende henvendelser fra andre virksomheder, der ønsker at høre om vores erfaringer med HubSpot. Derfor har vi også valgt at ansøge om at blive HubSpot partner – og certificeringen – den fik vi i går!

Hvad er HubSpot?

HubSpot er en online platform, der indeholder alle de forskellige værktøjer og elementer en virksomhed skal bruge til sin inbound marketing.

For det første er HubSpot et CRM-system med alt det, der skal bruges til at samle virksomhedens kontakter og skabe relationer til jeres kunder. Med HubSpot kan I planlægge og udgive SoMe-opslag, opsætte landing pages, udgive blogindlæg og styrke jeres SEO. I kan optimere kundernes købsrejse, oprette formularer, workflows, e-mail flows og automatisere kommunikation målrettet til den enkelte kundes behov. Med HubSpot kan I selvfølgelig også tilknytte en professionel og effektiv kundeservice med livechat og chatbots.

Hvordan kan jeres virksomhed bruge HubSpot?

Alle værktøjerne i HubSpot har til formål at hjælpe jer med at indsamle og konvertere leads. Samtidig samler HubSpot alle data på jeres og kundernes aktiviteter, så I løbende kan tilrette og træffe de rette beslutninger omkring jeres inbound marketing strategi.

Som certificeret HubSpot-partner kan vi hjælpe jer med at blive klogere på, hvordan I kan bruge HubSpot til at generere leads og skabe vækst i jeres virksomhed.

Kontakt os

Er I interesseret i at høre hvordan vi i IOspect kan hjælpe med at afdække og afklare jeres virksomheds behov og muligheder for at optimere processer, rutiner og arbejdsgange. Eller er I interesseret i at høre mere om HubSpot? Så kan du booke et helt uforpligtende online møde med Jan lige her under. Vi glæder os til at høre fra jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

INFO@IOSPECT.DK – TLF: +45 4290 9008
Leopardvej 2, 7700 Thisted –
CVR: 40562362