Tilmeld lejer til grøn el med DomuSpect

Vi vil rigtig gerne gøre vores del og bidrage til den grønne omstilling i samfundet. Derfor kan du nu gøre en grøn forskel, når du skal tilmelde din lejer til el under et indflytningssyn. Den el vi tilbyder i DomuSpect er nemlig blevet til helt grøn vindmøllestrøm. Nemt, trygt og helt grønt! 💚

Nem, tryg og helt grøn tilmelding til el

Med DomuSpect har det længe været nemt for dig som udlejer, at tilbyde tilmelding til elforsyning til din lejer. Når du udfører indflytningssyn med DomuSpect kan du nemlig gøre det direkte i appen! Det er nemt for lejer og så er det ikke mindst trygt for dig, som ellers hænger på regningen, hvis lejeren ikke får sig meldt til. Nu har vi taget en grøn beslutning! I samarbejde med SEF Energi vil det fremadrettet være ren vindmøllestrøm, vi tilbyder i appen.

Sort og grøn strøm

Den strøm, der produceres på kulkraftværker i Danmark, kalder man for sort strøm. Strømmen, der kommer fra vedvarende energikilder, som bl.a. vindmøller og solceller kaldes for grøn strøm. Den el, du som forbruger modtager i din bolig er en blanding af den grønne og sorte strøm, der er produceret. Sådan er det, fordi vi i Danmark kun har ét fælles ledningsnet, der transporterer strømmen ud til forbrugerne.

Vindstrømscertifikat

Når den sorte og grønne strøm blandes i det fælles ledningsnet, gør det så en forskel, hvilken strøm vi vælger? Ja! Den strøm, du forbruger, køber SEF Energi tilsvarende ind fra vindmøller. Slutbrugeren modtager et vindstrømscertifikat. Den er bevis for at den mængde strøm, der forbruges hos kunden, er dækket af 100% grøn vindstrøm.

Staten har styr på elproduktionen!

Energinet, der er en statsejet virksomhed og de har ansvaret for at sørge for, at der er overensstemmelse mellem efterspørgsel og udbud af el. Det samme gælder efterspørgsel og udbud af den grønne strøm. Når du vælger et grønt elprodukt, er der altså statsgaranti for, at den strøm du forbruger i det samlede regnskab er grøn.

Du gør en grøn forskel!

Når vi vælger, at det er den grønne vindstrøm, vi tilbyder i DomuSpect, så er det fordi vi har en holdning! Vi har en holdning til, at den strøm der produceres i Danmark skal være så grøn og at vi kan minimere og i bedste fald helt lukke for produktionen af den sorte el. Produktion af sort strøm udleder masser af CO2, der skader vores miljø og klima.

Vores grønne valg i DomuSpect er vores lille bidrag til den udvikling – og du gør en grøn forskel, når du tilmelder din lejer til el gennem DomuSpect.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

INFO@IOSPECT.DK – TLF: +45 4290 9008
Leopardvej 2, 7700 Thisted –
CVR: 40562362