Vi siger velkommen til en ny medarbejder og en praktikant

Vi er glade for at kunne byde Dorthe Nørgaard velkommen til IOspect. Dorthe bliver en central medarbejder der vil yde smilende support til vores kunder samtidig med at hun holder styr på interne procedurer og aftaler.

På den lidt længere bane vil Dorthe bidrage med grafisk og strukturel opbygning af vores nye apps og deltage i genopfriskningen af de apps vi allerede har på hylderne. Dorthe er i øvrigt god til Engelsk og vil derfor være en del af teamet der skal bringe DomuSpect ud på det internationale marked.

Vi er også glade for at kunne sige velkommen til Rasmus Ryvang som er vores nye praktikant. Rasmus studerer til finansøkonom og vil være fast hos os de næste måneder. Han bliver en del af udviklingsteamet i forbindelse med strukturel opbygning af vores apps. Desuden vil han blive en væsentlig bidragsyder i forbindelse med budgetter og markedsanalyser.

Når Rasmus er faldet godt til vil arbejdsopgaverne også udfolde sig inden for salg og marketing ligesom fokus på struktur, analyse og evaluering af interne procedurer vil blive en del af Rasmus bidrag til IOspect.

Vi ser frem til et givtigt og fornøjeligt samarbejde med begge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *